Beskyttelse af håret i vinterkulden

Vinteren nærmer sig med hastige skridt, og med den kommer også et øget behov for fugtgivende pleje af håret. Er du i tvivl om, hvordan du bedst beskytter dit hår i vintermånederne, giver vi hos Frisør Christian Montez dig her vores bedste bud på, hvordan du bevarer en sund og glansfuld hårpragt – hele året rundt.

4

Vinterhårets værste fjende

Håret skal plejes hele året rundt, men hvordan afhænger af årstiden. Om sommeren er det solen, der påvirker hårets naturlige balance, men om vinteren er det den kolde, tørre luft, der er hårets værste fjende. De lave temperaturer truer med at tørre håret ud og efterlade det kedeligt og glansløst, men til gengæld irriterende elektrisk. For at undgå dette alt for velkendte scenarie, er det vigtigt, at man opbygger en god hårplejerutine, der jævnligt tilfører håret fugt.

Hvilke faktorer påvirker vinterhåret?

Hvad vi indtager og hvordan vi har det psykisk, har ikke kun indflydelse på vores helbred og vores hud, men faktisk også på vores hår. Stress, dehydrering og forkert kost er nogle af de faktorer, der har allerstørst indvirken på håret, og i vintermånederne er der desuden de kolde temperaturer at forholde sig til.

Er man stresset, spiser man forkert eller glemmer man simpelthen bare at tage sig af sit hår, vil det ofte komme til udtryk i form af kedeligt, glansløst hår, der langsomt tynder ud. Men der er heldigvis meget, man selv kan gøre for at forbedre sin hårkvalitet, og flere af løsningerne involverer ikke engang dyre produkter eller behandlinger!

11

Fire gode tips til din hårpleje

  1. Det allervigtigste våben i kampen mod kedeligt, dødt vinterhår er fugt. Sørg for at fugte dit hår flere gange ugentligt, fx ved hjælp af en god, fugtgivende shampoo og balsam fremstillet specielt til tørt hår. Husk desuden at forkæle dit hår med en hårkur eller maske, der kan sidde i natten over og trænge dybt ind i håret.
  1. Vores hår består hovedsageligt af proteinet keratin, og indtag af proteinholdige fødevarer som fx kylling, fisk, avocado og nødder kan derfor være med til at styrke hårets vækst og naturlige forsvar. Derudover kan du også vælge at supplere din kost med en multivitaminpille kombineret med fiskeolie. Så burde du være godt dækket ind.
  1. Forlad aldrig dit hjem med vådt hår. Går du direkte fra badet og ud i vinterkulden er der stor risiko for, at dit hår bliver stift, hvilket i værste tilfælde kan resultere i at håret knækker af.
  1. Hold så vidt muligt dit brug af føntørrer, krølle- og glattejern på et minimum. Kan du ikke det, bør du altid benytte en varmebeskyttende spray eller mousse, der beskytter håret mod apparaternes ofte meget høje temperaturer.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at bestille tid i en af vores to frisørsaloner, i Hinnerup eller Helsinge, er du altid velkommen til at kontakte Frisør Christian Montez på telefon 82 19 43 06 eller 86 91 19 01.

Kontakt

Frisør Christian Montez
Søndergade 16
8382 Hinnerup
Tlf: 86 91 19 01

Overlay

Overlay

Åbningstider

Mandag Lukket
Tirsdag 09.00 – 20.00
Onsdag 08.00 – 20.00
Torsdag 09.00 – 20.00
Fredag 09.00 – 18.00
Lørdag 09.00 – 14.00 
Søndag LUKKET

Åbningstiderne er vejledende,og kan variere

Ved festlige lejligheder kan der tilbydes udvidede åbningstider

Find vej

×
Ring
Book tid
Menu

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk